Ina Victoria Haller
Autoriseret psykolog og børnebogsforfatter
Ina har en baggrund som psykolog i den private børne- og
ungdomspsykiatri. Hun har således et bredt kendskab til udviklingspsykologi og til følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder hos børn, som er forårsaget af psykiatriske problemstillinger, opvækstvilkår, samt traumer (store som små). Gennem sit forfatterskab har Ina ligeledes beskæftiget sig med udviklingspsykologien og barnets typiske udvikling, og har på den måde erfaring med både barnets typiske- og atypiske udvikling.
Ina er derudover R&D projektleder hos Pearson Assessment, der er et testforlag, som udvikler og tilpasser psykologiske tests. Ina har gennem dette arbejde erfaring med oversættelsesarbejde og tekstredigering, samt planlægning og gennemførsel af større projekter.
Lea Letén
Cand.IT, børnebogsforfatter og illustrator
Lea er Cand IT med speciale i kommunikation og brugerinvolvering. Hun står som illustrator bag ca 60 udgivelser for børn i alderen 0-10 år, hvoraf hun også har skrevet en stor portion.
Lea har et solidt kendskab til både analoge og digitale produktioner og er specialiceret i at inddrage brugere i processen.
Lea har mange års erfaring i at afholde workshops og formidle svære emner for børn, herunder lungekræft, depression, historisk materiale og videnskabelige emner. Lea har en stærk fornemmelse for, hvordan man skaber tilgængelige værker for børn, der både rummer kunstnerisk kvalitet og svært indhold.
Både Lea Letén og Ina Victoria Haller har mange års erfaring med kommunikation for børn. De har sammen skabt en række populære bøger, der stimulerer sprogudvikling og
åbner for samtalerne med de mindste. Blandt andet Den store
snikke-snakke bog, og Den lille bog om store følelser, der er lavet som
dialogværktøj, hvor barnet
deltager aktivt i læsningen. Den lille bog om store følelser skaber samtaler omkring følelser,
således at barnets
emotionelle udvikling støttes, og barnet ordforråd for følelser
udvides.
Rebus Børneformidling har kun to faste
medarbejdere, og anvender løbende freelanceudbydere for at holde
produktionsprisen acceptabel og for at give muligheden for at sætte det
rette hold til hver opgave. Leas kendskab til børnebogsbranchen sikrer
at det altid er det helt rigtige kreative team der sættes på den enkelte
opgave. Inas erfaring som psykolog giver en solid faglig basis i hvert
produkt.
Vi konsulterer eksperter inden for et givent område ved hvert produkt, ligesom vi altid trækker på målgruppens erfaringer.