Struktur og rutiner

Om det er dagens opbygning, eller årets opbygning, så læner barnet sig op af begivenheder som holdepunkter, frem for klokkeslet og datoer. Vi har derfor lavet en række produkter, der giver overblik, medejerskab og struktur i barnets hverdag.



Min dag i piktogrammer

Min dag i piktogrammer er et visuelt hjælpemiddel til familier, der ønsker mere struktur og overblik i hverdagen, færre konflikter og mere selvstændige børn.

Min dag i piktogrammer er tegnet med flere farver, nuancer og detaljer end piktogrammer normalt er samtidig med, at de er forsøgt illustrerede så enkle som muligt. Dette mere levende udtryk er valgt for at gøre piktogrammerne mere tiltalende og sjove for børn og dermed øge barnets motivation for at bruge dem.

Min dag i piktogrammer kan med fordel anvendes af alle familier, for uanset hvilke børn man nu måtte have, så trives børn med klare retningslinjer og viden omkring, hvad de skal, hvad der forventes af dem og hvornår.

Kreativt- og fagligt indhold er udviklet af Rebus børneformidling.
Ciha producerer og distribuerer piktogrammerne. 

Læs mere hos CIHA.dk

96 Klistermærker til organisering

Vi har lavet en mappe med 96 klistermærker til skuffer, hylder og kasser. Klistermærkerne giver barnet overblik og hjælper til at få orden i både rodede hovedet og rodede værelser.

Vedhæftet i mappen er også et brev fra Ina, som skriver om selvhjulpenhed hos børn.

Mappen kan købes hos CIHA

 
Året rundt med Pelle og Ronja
I Året rundt med Pelle & Ronja gennemgår vi et helt år og lærer om årets gang og om traditioner og
højtider.

Pelle og Ronja fejrer både den gode gamle jul og påske, men de fejrer også mange af
de nyere traditioner som valentinsdag, arbejdernes internationale kampdag og Pride
Week. De gamle og næsten glemte, som kyndelmisse og mikkelsdag, har også fået
plads i bogen sammen med mange, mange andre.

Storytelling blandes med fakta

For hver højtid/tradition er der en
lille historie med Pelle og Ronja, hvorefter der følger en forklaring på
højtiden/traditionen samt forslag til samtaleemner og aktiviteter, der knytter sig til
højtiden/traditionen. På denne måde kan bogen både bruges som traditionel billedbog
og som en fagbog for de mindste.