De svære emner

Børn har brug for forskellig viden på forskellige tidspunkter. Man behøver ikke kende til lungekræft, stress eller andre truende faktorer, før det pludselig ligger mellem linjerne i familien. Men når først det er en del af barnets virkelighed, skal der gøres plads til samtalen. Vi hjælper med dette.

Vores filosofi er, at ethvert barn føler sig tryggere og stærkere, når de ved besked om, hvad der foregår omkring dem, og når de møder forståelse for, hvad der foregår inde i dem.

Rebus Børneformidling hjælper med at tage de svære samtaler på barnets præmisser. Vi samarbejder med fagfolk inden for børnepsykologi og -psykiatri samt familierådgivning. Disse hjælper os med at skabe produkter, der tager barnet alvorligt uden at deres grænser overskrides.

Illustration af Kathrina Skarðsá
Når familien føles usikker

Børn ved, når der er noget på færde. De læser deres omgivelser og deres familier.

Hvis barnet ikke møder ærlighed og forklaringer på hvad der sker omkring dem, vil de digte forklaringerne selv. Og fantasien overgår typisk virkeligheden.

Man kan ikke skærme børn mod sygdom og sorg i familien, men man kan vurdere, hvordan man taler om virkeligheden med dem.

Skal vi hjælpe med at skabe et kommunikationsprodukt for jer?


Ønsker du at engagere børn i et emne, så bobler vi af idéer til, hvordan man formidler det til dem.

Vi tager børn seriøst, og vi skaber værker til børn, der både er smukke og charmerende, samtidig med at barnet får forståelse for og tilhørsforhold til emnet.

Et højt kunstnerisk niveau behøver hverken være ensbetydende med, at det er tungt eller svært tilgængeligt.

Vi har et bredt netværk af kreative mennesker, der forstår at tegne, bygge, komponere og programmere for børn.